Så Tag Dog En Tudekiks..!
Så Tag dog en Tudekiks og knib ballerne sammen og se så og komme videre!’ – Der er mange generøse forslag til de af os der ikke lige er ved deres / vores fulde fem, er ovenpå eller har styr på – livet…
Måske ér det venlige ord man vil hjælpe den / os belastede med, eller måske er det slet ikke så ven-ligt endda, men snarere at dé der har de hårdtslående gode råd og hårde / barske / klare / stålsatte leveregler på lager – har en såkaldt ‘skyggeside’ de sørme ikke kan lide at være / komme i nærheden af, være i selskab med; opleve svaghed, uro, – ængstelse. Og derfor skal vores svaghed ha’ med ildrageren og få kort proces – ud, væk !
Det ved de fleste dog ikke, at dét vi umiddelbart reagerer på, slet slet ikke er dét der er lige foran os, men dét vi selv engang har stoppet i bagagen, da vi ikke havde nogen omkring os og måtte stoppe vores uro eller ængstelse ned i nogle af de ældste kufferter, lukket inde i et kælderkammet for aldrig at blive set på igen – eller mærket.
Og så sker der en trafikulykke, så græder en lille dreng på tv eller ens store dreng gør det over spaghettien og kan ikke finde hverken hoved eller hale, i identitet, i kærlighed eller i sine finanser. – Dér møder man dét man ikke vil møde i sin verden, skrøbelighed, sårbarhed, om man vil det eller ej, og man mærker de indemurrede følelser i de indelåste kufferter i kælderen – fra engang, da ens stålsatte sikkerhed ikke var så sikker… dengang man var bange, alene og ikke ‘havde lært’ at tackle det…
Hvis man en gang var barn og følte sig alene, var bange og urolig, for om mor og far kom hjem eller slog op, eller sloges, så er der stor sandsyndlighed for at dén erindring, dé erindringer, kommer / er kommet i kufferterne i kælderen, og man er påbegyndt en overlevelse for at glemme. Nu skal der tjenes penge, nu skal der rengøres , nu skal der altid være liv og glade dage – og så langt langt væk fra kufferternes smerte i kælderen – altså indtil en gang – at Covid standser een i flugten, at en skilsmisse gør det, en brækket ryg…
Så ‘falder man’ og ‘det hele’ falder sammen, og sorgen, smerten og ensomheden fra kufferterne fra engang, kan ikke standses længere, de begynder at sive ud og løbe, og man selv begynder at blive et flæbehoved, der har mistet orienteringen i ens liv…
Skal du ha’ en tudekiks makker, eller skal du for første gang ha’ omsorg for dig selv og dine barne-kufferter i kælderen, der blev gemt væk og låste inde fordi du var helt helt alene…