Spækhugger Træning..!
I det Syd-vestlige Spanien foregår der usædvanlige hændelser i havnene tæt mod Portugal. Spækhuggere eftersætter sejl- og motorbåde og torpedere dem, i flok. De kaster sig ind mod bådene og forsøger at torpedere og kæntre dem eller smadre bådene til pindebrænde hvis de kunne, hvad er svært da mange er lavet af glasfiber. Det er usædvanligt. Spækhuggere plejer almindeligvis at være legesyge væsner med os mennesker ihvertfald, og svømme med sejlbåde og følge trop når en kajak eller kano bryder vandet til havs, men ikke her. Er det nogle særlige vrede spækhugger-typer vi oplever her, med testosteron-forstyrrelse eller hvad foregår der.
Spanske dyrlæger har indsamlet fotos og videoer af de angribende hval-fisk og kan dér se at spækhuggerne er arrede og sårede på finner, hale og bug, som havde skibe sejlet over dem eller skibsmotor-propeller skamferet dem. Spækhuggerne har været udsat for chokerende traumatisk hændelse og nu slår de tilbage – godt nok ikke mod de rigtige forurettere, men mod det der ligner – bare synet, lyden eller bevægelsen af båd.
Sån fungerer vores følelser, vi gemmer duften, situationen, energien i belastende hændelser og reagerer når vi bare ‘dufter’ et split af samme situation vi har oplevet før.
Vi mennesker har dog ikke spækhuggerens forsvarsmønster, at angribe alt hvad der ligner det der ramte os. Vi flyr. Gemmer os, inde på værelset, under dynen og får ‘at trække os’ som livs-udvej og livs-form.
Så bange er vi for at møde ‘belastningen igen’ så mange helt træder ud af livet, for alt kan minde ‘om det der skete engang’. Og sån i ængstelsens vold er der ikke noget at sige til at angst-diagnoser, stress, depression og selvskade ligger højt på tids-barometret. Vi har aldrig lært i flok ‘at gi’ igen’, gi’ vreden luft og få tømt uretten.
Måske ville spækhuggere være gode rollemodeller for fremtidens lærere, pædagoger, forældre, psykologer, og terapeuter – at lære os at rette vores vrede ud – og ikke la’ vreden slå ind i os selv..!