Auto­ri­tet Og Auto­ri­tær

Kære Ven­ner, der er brug for en son­dring mel­lem ‘auto­ri­tet’ og ‘auto­ri­tær’ og det er alvor­ligt. Hvis man har haft en skræm­men­de far eller mor eller led lærer, så har man fået en injek­tion, for livet. mod destruk­ti­ve auto­ri­te­ter – der får vid­træk­ken­de kon­se­kven­ser, at dét der med auto­ri­tet skal man fly fra og ihvert­fald ikke ha’ som et ide­al, man skal være sød, ikke stræ­be og bli­ve væk fra alle bul­der­bas­ser der er stål­sat­te, mar­kan­te og kon­flikt-tagen­de.
For­di du hade­de din far og han kør­te Mer­ce­des, und­flyr du ikke din far ved aldrig at tage et køre­kort og kun køre på cyk­le. Din fars dår­li­ge påvirk­ning sty­rer dig jo sta­dig og er her poin­ten – afhol­der dig fra at bli­ve en sund auto­ri­tet…
Det er det sam­me med ordet ‘narcis­si­stisk’. en hel gene­ra­tion af os op i åre­ne. fik tudet ører­ne ful­de af. at ‘vi ikke måt­te være narcis­si­sti­ske’. men skul­le være søde. Og der­med glem­te vi lige i lig­nin­gen, at ‘sund narcis­sis­me’ er den væsent­lig­ste grund-evne til at sty­re sit eget liv, bli­ve en god kære­ste og kun­ne stå i stormen.
Det sam­me med auto­ri­tet. Der er falsk auto­ri­tet. Til­stræbt, for­di man ikke har det. Råber og skri­ger og slår i bor­det. Trump. Og så er der sund auto­ri­tet, der kan sige fra når der siges noget vrøvl, at kun­ne for­sva­re sine vær­di­er og stand­se uret når der er til­ste­de.
Sund auto­ri­tet er et men­ne­ske der tør være i ver­den, fyl­de og være tyde­lig. Og ikke ban­ge for en kon­flikt eller at buk­ke sig når nogen siger bøh.
Man bli­ver ikke sund auto­ri­tet hvis man har været opvok­set i vat, ‘dum­me dage’ og hvor ingen har for­ven­tet noget af een.
En sund auto­ri­tet er at til­stræ­be, det er menin­gen at vi bli­ver udfol­det, at vi bli­ver voks­ne.
Auto­ri­tær, er alle os andre der ret­ter ind, bli­ver ban­ge og gør hvad bul­der­bas­ser­ne siger uden at stil­le dem sto­len for døren og bede dem om at hol­de deres kæft.
Tænk hvis faget ‘auto­ri­tet’ var på ske­ma­et i bør­ne­ha­ven…
Så vil­le vi med garan­ti få fær­re pus­hups, tato­ve­rin­ger og likes på Face­book, men man­ge fle­re der var tyde­li­ge, hav­de mod i livet og var voks­ne…