Lys­glimt..!

Man må spør­ge sig selv, hvad det er for en hjælp, en ung mand har fået, når han nu, midt i tre­di­ver­ne, sta­dig er sty­ret af ‘at sik­re sig’, at det ‘ikke må gå galt’ – i sådan en grad, at alt det han drøm­mer om, dét der gør ham varm og lyst­fuld i øjne­ne, ikke har ryk­ket sig en meter i dén ret­ning? Et godt bud er, at den unge mand er fast­holdt i at se sig selv som ‘syg’ – han har jo også været på psy­ki­a­trisk ska­destue, haft pani­kan­fald og ja, tan­ke­myl­der, så er han jo syg.

Hvor­for er den unge mand ikke ble­vet tudet ører­ne ful­de af, at han IKKE er syg, men selv­føl­ge­lig bela­stet af en opvækst, med en alko­ho­lisk skræm­men­de mor i hans før­ste leve­år? En opvækst der har fået hans ner­ve­sy­stem i høje­ste over-gear og at ner­ve­cel­ler­ne i og for sig sta­dig­væk er det: Totalt anspænd­te, låste af dén trau­ma­ti­ske opvækst, som han alde­les lam­me­des af dén­gang og gør end­nu. At ‘gå ud af døren’ er angst. At ‘rin­ge til nogen’ er angst, at tro på, at ‘noget godt’ er angst. Det lam­men­de mør­ke ken­der han og tøm­rer bliv ved din læst…

Det tager nogen­lun­de fem minut­ter at adskil­le det trau­ma­ti­ske med per­so­nen. Du er ikke syg, men har været over­be­la­stet som i krig, da du var lil­le. Det er over­greb, chok og trau­ma­tisk ja, men du er ikke syg, du rea­ge­rer selv­føl­ge­lig på dit over­greb og sid­der for fan­den fast i det – i lam­mel­sen fra engang. Man kan være dre­vet af to grund­læg­gen­de inten­tio­ner i livet, ‘at vil­le opnå noget’ eller ‘at vil­le und­gå noget’. Hvad dri­ver et men­ne­ske og hvad dri­ver den unge mand? At und­gå, at det går galt igen, at trau­me-ople­vel­sen re-spil­les på ny – pas på, pas på, pas på. Men det tager alt­så kun 10 minut­ter mere i en sam­ta­le at få foku­se­ret på inten­tio­nen, der ikke har fået noget lys – at vil­le opnå, hvad drøm­mer du om – og ikke, hvad du vil und­gå. Og når man plud­se­lig kom­mer der­over, i dét man drøm­mer om, så får man røde kin­der og hjer­tet slår hastigt, men det viser sig, at det fak­tisk kan lade sig gøre, på én betin­gel­se: At den unge mand ikke bru­ger al sin men­tale ener­gi på pas på, pas på – men i ste­det på, hvad han vil opnå! Visu­a­lisér det du drøm­mer om og spørg en gene­røs, hvor­dan man kom­mer der­hen og gå så vejen.

Det er ikke ok, at en ung mand i tre­di­ver­ne har brugt i omeg­nen af 100.000 kr på psy­ko­log, læge, medi­cin og sta­dig ser sig selv som patient ‘med en syg­dom og en diag­no­se’, når han ikke ér syg, men selv­føl­ge­lig kro­p­s­ligt lam­met og kun skal hjæl­pes til én ting: At opnå drøm­men – flyt­te sig.