Hvis Du Er En Dygtig Soldat Eller Mor..!
Alle mennesker reagerer forskelligt på overraskelser, konflikter – livsforandringer. Det gælder også dyr. Een kat hopper i hegnet ved første skramlen med en stol, hvor andre katte ikke er til at få smidt væk fra terrassen, om man så skriger som en rasende Trump, slår på en stol eller ser meget ond ud. Sån’ kat er ligeglad, du er ubetydelig i dens øjne, den farer aldeles ikke op.
Hvad er det der er på færde her. Fødes vi særlig sensitivt, med følsomme sind og kunstner-type-gener eller er vores arousals-beredskab noget der udvikles gennem fx vores mors nemhed eller sværhed ved at fare op, fare sammen, ængstelig og rystende ben.
Du bliver dit netværk – også som barn, så når vi i denne corona-tid oplever mennesker der næsten græder og siger ‘hvad skal der dog blive af os nu’, så er det altså ikke coronavirus der er på spil, men personers arousals-beredskab – hvad de har lært som børn – der spiller ind – er de maddet med uro, er de narkomaner af stemninger ‘det går galt, det går galt’…
Hvis dit system een gang var oppe og køre i arousal og det ikke blev afhjulpet så du landede igen og spiste en is, så forbliver arouselen i dig og blir dét beredskab der slår til og springer frem når samme slags ( analoge ) støj, ‘alarm’, uro, opstår foran dig. Så reagerer du BÅDE på den nærværende alarm OG på dén alarm der var engang ( dit alarm-beredskab du lærte som spæd )
Det er lige her en dygtig soldat trænes – til at besinde sig og ikke lade sig fylde af rædsel, men holde afstand og ikke tage ind så han / hun overvældes.
Jeg fatter ikke hvorfor vi ikke lærer børn og unge og voksne den grundlærdom – ikke at være en svamp for andres uro, ængstelse og arousal, men at evne distance.
Hvis man lever symbiotisk, med alle andres følelser, ængstelse og uro på sine skuldre, så kan man fanme få meget at bestille – og det vægtige her, du blir dum at høre på, du tager elendige beslutninger og blir’ ude af stand til at hjælpe nogetsomhelst menneske, slet ikke dig selv – der står kun en toksikerende sky af uro foran os…
– lær’ distance, så du ikke flammer op, besind dig og vid hvornår du flammer op af livets tilskikkelser og hvornår du flammer op fordi du engang boede i ængstelse der har sat sig i din sjæl…