Frem­ti­den..! 

Alt, alt for man­ge børn og unge har ondt i livet. De bærer beteg­nel­ser, ran­ge­ren­de, alt fra depres­sion, stress, spi­se­for­sty­rel­se, adhd, asper­gers, autis­me, ‘sær­ligt sen­si­tiv’, udad-age­ren­de, mis­bru­ge­re, bor­der­li­ne, OCD – you name it – men uan­set, er kon­klu­sio­nen; der er noget galt med den enkel­te unge – der er en diag­no­se – vi har et sygt barn..!

Lad det føre langt ind i 2020’erne og 30’erne og frem­ti­den, at men­ne­ske­lig triv­sel ikke er betin­get af hver­ken diag­no­se eller indi­vid – men af kon­tek­ster­ne – rela­tio­ner­ne – og selv det mest for­mør­ke­de barn eller unge, kan bli­ve et solskins-barn på minut­tet hvis deres ram­mer og deres rela­tio­ner er frugt­ba­re – næren­de og ikke stres­sen­de dark mat­ter.

Det er et over­greb fra et sam­fun­dets side når vi ved­bli­ver med at give ansva­ret ( og skam­men ) til  enkelt-indi­vi­det – du er syg og mær­ke­lig – iste­de­for at se på den anden sand­hed, at stem­ning smit­ter, at men­ne­sker smit­ter, på godt og ondt. Og at et sam­funds syge­lig­hed, opskru­et­hed og usund­hed alt­så smit­ter destruk­tivt ind på hvil­ketsom­helst et ungt men­ne­ske og barn. At stres­se­de for­æl­dre smit­ter, at bela­ste­de sko­ler smit­ter og at ikke mindst ensom­hed på eget værel­se er den stør­ste kata­ly­sa­tor til bela­ste­de unge liv – med destruk­ti­ve tan­ker om sig selv, med tan­ke­myl­der, arou­sel, angst­pa­nik – mør­ke – selv om det lyser nok så meget op fra PC skær­men.

Men­ne­sket er et stam­me­dyr, men vi er ble­vet for­talt en anden for­tæl­ling. Vi skal ha’ eget værel­se, egen Face­book-side – se os selv ude­fra som vin­der eller taber. – Hvor blev dog ‘vi’et’ af i ‘2010’erne…

Hvis vi skal ha’ nære­de børn og unge, skal vi gøre for­æl­dres pro­jektbørns-ambi­tio­ner kri­mi­nelt og i over­ført for­stand demo­le­re egne værel­ser og byg­ge køje­sen­ge, opbyg­ge fæl­les­ba­de og spi­se­rum og ind­se den per­ver­te­re­de indi­vi­du­a­li­se­ring er årsa­gen til tidens men­tale kri­se.

Hvad nu hvis det ikke er vore børn og unge der er syge, men at de kun er symp­to­mer på usun­de voks­ne og usun­de voks­nes usun­de sam­fund…!

Lad åbne mar­ker, sto­re sko­ve og ‘con­nections’ være frem­ti­dens mær­ke­va­re.

Dét men­ne­ske der ikke bli­ver mødt, bræn­der lands­by­en ned og var­mer sig ved ilden. Con­nection er lyset og skal bli­ve frem­ti­den.