Til­hø­rin­gens Sik­re Bånd..!

Hvis der er noget der gør een glad, så er det at vide at man hører til, at ens sko­le lige er ens og der er man agtet, vel­set og ønsket, lige­som man er i sin fami­lie, på sit arbej­de og i sit sam­fund. Alle synes nogen­lun­de om een, alle vil een ok. Ingen vil slå een ned rundt om hjør­net, ingen bag­ta­ler een, hver­ken på net­tet eller i det andet klas­se­lo­ka­le. Til­li­den er udbredt, mær­ket og følt, hvor­for der ikke er så meget at være ban­ge for og HVIS der er noget der laver arous­al, så har jeg mor og far, den gode onkel eller lære­ren fra sko­len, der altid har tid, der ikke selv er over­be­la­ste­de. Der er ro på bags­mæk­ken, vores rela­tio­ner er frugt­ba­re og bæren­de.
Eller er de – dagens avi­ser taler om selvska­de blandt unge som sam­funds­fæ­no­men, ikke som spe­ci­a­li­tet men som almin­de­lig­hed, the new nor­mal. Det er ikke nor­malt, men er lige­som stress-epi­de­mi og angst ble­vet det vi lever – eller det vi for­sø­ger at over­le­ve.
Måske gjor­de det noget at der kom aktio­næ­rer ind i fir­ma­er, der ikke er opta­get af rela­tio­ner, men afkast. Måske koste­de det noget at kri­mi­nal­forsor­gen ikke blev sty­ret af een der vil­le dém på pin­den og de der hav­de nøg­ler­ne, men vil­le bonus og næste lønt­rin. Måske koste­de det noget når pedel­ler­ne blev ratio­na­li­se­ret og ikke ken­der dem de gør det pænt for, men det bare er end­nu en sko­le. Måske koste­de det noget når NETS blev sat i ver­den og nu skul­le det være NEM-ID og elek­tro­ni­ske con­nections, lige­som det koste­de da spe­ci­a­li­se­rin­gen tog sit ind­t­og. Der er ikke en man kan snak­ke med om ondt i knæ­et eller sorg i sin­de – der er hen­vis­ning, spe­ci­a­li­ster der ser på deres lil­le afgræn­se­de felt, men ikke ken­der man­den. Måske koste­de det rig­tig meget da land­post­bu­det stil­le­de cyk­len og kun tv blev sel­ska­bet. Måske koste­de det da vi star­te­de med at tro på fri­hed som ide­al og ikke for­stod at fri­hed ikke fin­des, men kun er udtryk for tab af rela­tio­ner – til­hørs­for­hol­dets sik­re bånd – som både dyr og men­ne­sker er byg­get af.
Vi har ikke en Men­tal Kri­se, men Rela­tio­ner­nes Kri­se…