Ledel­se – Af Hvad..!?

Drew­sen er Sil­ke­borgs ‘foun­ding fat­her’, og står nu på tor­vet i cement med sin frak­ke og hat og var een af de drif­ti­ge fabri­kan­ter der fik papir­va­re-fabrik­ken op og stå midt i no-whe­re og fik ‘Hjej­len’ til at sej­le og jer­n­ba­nen på skin­ner. Drew­sen var en ‘områ­dets mand’, bebo­er­nes mand, byg­ge­de læge­hu­se og sko­ler og bebo­el­ser så med­ar­bej­de­re kun­ne bo bed­re end fler­tal­let af arbej­de­re kun­ne på den tid.

De fik også lavet papir­va­re. Fik udmær­kel­se på ver­dens­ud­stil­lin­gen i Paris, for en sær­lig glat belæg­ning af papir, som Drew­sens fabrik blev fore­gangs­mand for. Han tog sig end­da af H.C. Ander­sen der var flyg­tet fra Køben­havn, ræd­sels­sla­gen for pesten i Hoved­sta­den og ej hel­ler tryg ved myg­ge­ne i det jyske.

Der er sket noget siden Drewsen.

En moder­ne leder i dag har ikke opmærk­som­hed for lokal-områ­det læn­gre – de er dis-con­nected der­til, joh sån lidt almis­se og et sponsorat til yng­lin­ge­hol­det i hånd­bold. Men at det er ker­ne­op­ga­ven – at udvik­le egnen, øge livs­fø­rel­sen for ansat­te og deres fami­li­er, byens bor­ge­re ? Nej, vi beta­ler mini­malt i skat og har ikke oprig­tig ønske om rela­tion – vi bor her ikke.

Den moder­ne leder har egent­lig hel­ler ikke oprig­tig inter­es­se for pro­duk­tet – for papir­va­rens ypper­lig­hed eller hvil­ken vare som helst – for det er ikke lede­rens ker­ne­op­ga­ve – at varen er kva­li­tet – det er finan­ser­nes yngel der er ker­ne­op­ga­ven. At få kon­cer­nen afhæn­det til en kapi­tal­fond, at gi’ aktio­næ­rer­ne pen­ge-bols­cher, selv om det så koster at varen blir lidt løse­re i tøjet – folk køber det jo – og udbyt­tet forøges.

Dét lede­re er lede­re af i dag er råt sagt eget næste ancien­ni­tets-trin,  aktie-afkast og bonus­ud­be­ta­ling. – Ikke rela­tion til varen, loka­li­te­ten. kun­der­ne eller medarbejdere…

Det er ikke bare i Ame­ri­ka at men­ne­sker føler sig dis-con­nected og uden­for rela­tion til sam­fun­det, til arbejds­plad­sen og sky­der men­ne­sker i des­pe­ra­tion i Ohio og El-Paso. Dis-con­nections-kul­tu­ren tri­ves ‘glim­ren­de’ også her.

Det gode ved dét er dog, set fra den moder­ne leders optik, at det tje­ner man også godt på – ulyk­ke­li­ge men­ne­sker er gode for­bru­ge­re, af elen­di­ge pro­duk­ter, af suk­ker­vand og lyk­ke­lot­to der blin­ker og kal­der på os fra algo­rit­mer der ved hvem vi er.

Der er meget meget mere bonus for enden af leder-gan­ge­ne, – men hvor led­te vores lede­re os egent­lig hen – til hvad..!?