‘Søde Ghita’..!
Og det var hun så ikke, kun, og har sat den danske befolkning på den anden ende, hvad var det lige der skete dér – hvad er værdien her, – er Ghita en møl-ædt, olm menneske-æder eller var der endelig een der hensynsløst turde sige når journalister ikke har tøj på.
Ghita er oplært af bl.a. Erling Schroeder, en nu afdød mastodont i dansk teater og film. Han lærte Ghita bl.a. ‘at skyde fra hoften’ at lade replikker affyres som pistolskud og ikke så ‘man ku’ nå at gå til bageren efter brød’ inden replikken kom over læberne. Dén diciplin må man sige at Ghita har lært til UG og det kan smælde og det gjorde det. Det kedelige er dog, at ‘at fyre den af’, ‘at være hensynsløs’ ihvertfald har to mulige bagvedliggende intentioner; den afmægtige hvor man skyder fra sig fordi man er ramt, i forsøg på at skyde sig tilbage til magt og kontrol og en anden bagved-mening, at ville afklæde lille-pige-sødme hos en journalist, og udstille at hun ikke har udviklet autoritet i sig selv. Det er det vi skal dømme Ghita-interviewet på, – Ghita’s intention – intentionen bag skuddene fra hoften. Det er hende der har magten, ‘hele Danmarks Ghita’ – hvad var hendes bevidste eller ubevidste intention? Hvis der er nogen der har fået tæsk for at være ‘søde Ghita’ og ‘lille-pige’ på dansk film så er det hende. Den usikre, moder-ødelagte, angstfulde filmprinsesse, er ikke en side Ghita har det godt med at gen-møde, i en ung kvinde, lige foran sig, med stor mikrofon, – slet ikke da det var den svagheds-side hendes mentor Erling Schroeder særdeles hårdhændet tæskede ud af hende, så hun blev skrap, hård. Tuff. Og det blev hun, måske så skrap, så når der kommer et ungt espeløv med store mikrofoner indenfor hendes dør, der er bange for mødet med femme fatalen Ghita, så ser Ghita det hun selv har erased fra sit tidlige liv – svaghed – og det skal straffes og blir det.
Der er ikke noget i vejen med hensynsløshed, der er der faktisk brug for i disse hyggesødme over-anerkendende tider, men hvis intentionen med hensynsløshed ikke er at hjælpe til erkendelse hos et andet menneske, men ubevidst bare at selvbeskytte sig mod sin egen skygge-side, svaghed, afmagt, lillepige, så går det galt og gik og ligner når en Trump slår tilbage når han er ramt og må skyde fra sig; – svagpisser, looser, weak… At puste sig op og skyde sig ud af sig selv for at forsøge at få magt gennem nedgørelse i sprog og opførsel er ikke ‘stort’, men afmægtigt og ikke hensynsløs hensynsfuldhed til at frugtbare en lille-mulle-journalist der trænger til selvværd, mens hun dækker sig med sødme-pige-kortet.
Det siger måske noget at Erling Schroeder, Ghita’s lærermester og idol, først fik rigtig respekt for mig, da jeg modsatte mig hans ordre og kørte ham den ganske anden vej, da han sad i rullestol og jeg kørte ham rundt i Parises gader. Så fik han respekt. Jeg tog magten…