Når En Plan­te Mistri­ves Skal Den På Kur­sus..!

Der står en elen­dig plan­te i en urte­pot­te i en vin­du­eskarm og yder ikke sit max. Det er en kede­lig plan­te, grå­grøn, sløv og med luden­de gre­ne. Det er en doven plan­te, en plan­te der ikke tager sig sam­men og yder sit til fæl­les­ska­bet, så må den lære det på den hår­de måde, luk­kes ind i et skab til den er ble­vet fro­dig igen eller sty­ret hånd­holdt med lærings­pla­ner, effek­t­mål og så se om den tager sig sam­men.
Man kun­ne også stil­le med en anden diag­no­se og løs­ning ! Står dén plan­te over­ho­ve­det et sted hvor den får lys ? Hvad med jor­den, er den nærings­fuld, tør og mang­ler vand? Hvad med fugt­bar­he­den, varme/kulde omkring plan­ten ? Måske er det ikke plan­ten der er noget galt med, men alt dét omkring den og dét den er plan­tet i.
Dén tan­ke kun­ne være god at over­fø­re også til men­ne­sker. Måske er det ikke bare ‘for­ker­te per­so­ner’, men per­so­ners omgi­vel­ser og for­hold og måden de tales til der er afgø­ren­de for om en per­son kan blom­stre.
Vi kan også bli­ve ved med at skæl­de en plan­te ud for ikke at vil­le vok­se, mens den står i abso­lut mør­ke, i et fryse-hus, vind­tør, uden nærings­stof­fer – og helt helt ale­ne…