Hvis Det Nu Ikke Gik Så Godt Der I Begyndelsen..! Nr 2.
Hvis det ikke gik så godt der I begyndelsen af livet og man mestendels var overladt til sig selv og urolig eller talt til som om man var en umulius, pap-idiot eller sukket over – ‘hvorfor har vi dog fået dig..’, så får man nogle spor senere i livet. Der er mange af dem og de er ikke ens-artede, men eet andet af sporerne der går stærkt igen er dét kedelige, at man aldrig rigtig får gjort noget ved noget, men lader sig distrahere af computerspil, Youtube videoer, sociale medier, nyheder, lotto-spil og sex-videoer, så endnu en nat er gået og man kommer u‑udsovet ind i dagen hvor man heller ikke får nået noget eller føler sig fit til at tage telefonen. Kun når man tvinges af pengesituation eller at nogen banker på døren medvirker man, men man kan ikke styre noget, udrette noget driftfuldt, men det handler ikke om dna, mennesketype eller diagnose…
Når ens tidlige tilknytning var u‑beskyttende og i stedet for var angstfuld så man sov ind i rædsel som 5‑årig, 6‑årig eller som 12, så er ens emotionelle system ‘oppe at køre’ permanent, på vagt, på overarbejde, stressforgiftet. Amygdala i hjernen er i trussel-mode konstant, så man gennembades af kortison-hormon og det er dén uhjulpede arousal man ubevidst forsøger at dis-sociere sig fra – igennem fire timer med pornofilm, så man ikke mærker den lammende stress-angst, indtil skærmen slukkes og man igen er alene med sig selv og stressforgiftningen fra man var helt lille, måske spæd der har låst sig og er blevet ens fængsel. Og derfor får man ikke ringet, struktureret nogetsomhelst, besluttet hvad man skal – bare det at ringe til nogen gen-opruller de erfarede interaktioner med tidlige ‘omsorgspersoner’ hvor man fik at vide at man var dum, eller fik een over lampen eller råbt i hovedet at man var et uønsket fjols. Derfor trækker man sig i den umulige selv-medicinering – der intet forløser, men kun forstærker arousalen, dumme dage, selvhad og stress. Det er ikke for børn at opvokse i belastede familier og der er så det det er og man var barn. Og det er de oplevelser der stadig styrer een som ung mand, som ung kvinde, som ny mor eller far der får deres børn de gir arousal.