Hvis Det Ikke Gik Så Godt Der I Begyndelsen..!
Hvis det ikke gik så godt der I begyndelsen af livet og man mestendels var overladt til sig selv eller talt til som om man var en umulius, pap-idiot eller sukket over – ‘hvorfor har vi dog fået dig..’, så får man nogle spor senere i livet. Der er mange af dem og de er ikke ens-artede, men eet af sporerne der går stærkt igen er dét kedelige, at man hele tiden skal forsvare sig. Lange følelsesmæssige forklaringer om hvorfor at ens bevæggrunde er rigtige nok eller en alen-række ophedede bevisførelser for hvorfor det var klogt at købe ind i Alka eller Bilka. – Man gen-spiller barnets udstødelse af flokken og gen-indspiller kampen for at komme ind i igen – at bevise at man er værdig – god nok. Problemet er bare at man senere i livet måske IKKE er sammen med nogle der ønsker at udstøde een, men man hører det stadig og gør det stadigvæk – forsvarer sig. Frygten har sat sig i ens kød, så man reagerer uden nogen har affyret eet eneste skud – man producerer nu angrebene selv – fordi frygten – ‘at nogle vil mig ondt’ er blevet latent. – Så jeg forsvarer mig og forklarer mig – 24/7, til frygtelig belastning for een selv – og for os andre, der egentlig gerne vil den anden… Kun fordi belastede voksne børn stadig reagerer på det tidlige i livet – dengang man blev forkastet og fordømt og var helt, helt alene…