Et Kol­lek­tiv I Ber­gen..!

I en luksus­lej­lig­hed i Ber­gen bor 5 unge menn­sker sam­men i et bo-fæl­les­skab og med­vir­ker i en tv-serie i norsk fjern­syn, hvor de skal lære at bli­ve bed­re til kon­flik­ter gen­nem at lære om deres kro­p­s­sprog, der er tæt på ikke-eksi­ste­ren­de.
Det er beskæm­men­de tv, at se luksus, mid­delklas­sens pæne piger og dren­ge der stu­de­rer jura, nano­tek­nik og fine flot­te fag, tæt på intet evner i egen-omgang med men­ne­sker udover at se tv, tage mad fra køleska­net og fortsæt­te mor- og far-ser­vi­ce­ren nu bare selv bære ud, vaske op og åbne Mac­boo­k­en.
Låste, nervø­se krop­pe, der snak­ker og snak­ker, men ingen styr­ke har i grund­ker­nen – selv­fø­lel­sen, selv­vær­det, krop­pen. Det er vildt at tæn­ke på at de sam­me unge men­ne­sker der lig­ner for­vok­se­de 11-åri­ge, er på sam­me alder med Tor­denskjold da han var leder af den dan­ske flå­de. Hvor­dan er det kom­met der­til at men­ne­ske­lig styr­ke er flø­jet ud af de dyre dyre ter­mo-vin­du­er og ladt kraft­lø­se vels­mæg­te­de unge uden evne til at begå sig andet end ‘at være sød’ og se lør­dags-tv til­ba­ge. Er det vir­ke­lig gaven ved mid­delklas­se-vel­fær­dens ind­t­og at men­nek­sepower, vita­li­tet og selv­for­ank­ring er en by i Rusland. Hold da kæft hvor man sav­ner en arbej­der­søn der råber højt, en hånd­vær­ker-pige der kan sige fra og god vred ara­ber-ung der tager kon­flik­ter højt-råben­de – en ung der har kon­takt med jor­den og tør stå i den og blom­stre af styr­ke. Kon­se­kven­ser­ne af aka­de­mia er vold­som­me. Livet er flyt­tet til tan­ke­hjer­nen, snak­ke-snak­ke-snak tek­ster, skrift og en syge­lig ‘sød­hed’ så uden potens, vita­li­tet og dyrisk kraft. Sam­fun­det har ikke brug for fle­re psy­ko­lo­ger til at tale med de for­skræm­te unge, men at nogen giver de unge opga­ver der ikke kan skri­ves sig ud af, men start en virk­som­hed når du er er 12 – eller bli’ leder af den dan­ske flå­de når du er 16…