Vi Styres Af Følelser – Ikke Af Tanker..!
Når du modtager gæster eller starter på universitetet, kan du overvældes af alle de ansigter, stemmer og øjne der retter sig imod dig. ’hej hej gamle swinger… hvor er Gitte… og hvad læser du så?’. Det er den samme overvældelse i en eksamens-situation, eller til en fremlæggelse; Du møder en ‘uoverskuelig flade af ansigter der ser mod dig, ‘en mur’ af censorer, et hav af publikummer, og det blir’, ja, en mur – af trussel, af ‘farlig’.
Når en situation forandres fra tillidsfuld, til ‘en angrebet situation’, så reagerer vores system, vores følelser. De oplever trussel, overmagt og reagerer, som var du i krig. Du stresser op, går i ‘alert-mode’ med blodet koagulerende og stress-hormon der skydes ud i systemet af ængstelse, man får klamme hænder, halsen blir indsnævret, og vores krops-system låser sig.
Det er nyt for os at skulle forstå, at uanset mini-MBA, 12 års skolegang og en god erhversmæssig titel, så flammer vores system altså op, uanset uddannelse, når vi overvældes – af mange gæsters opmærksomhed, af tyve hoveder til et ‘gruppe-uge-møde’. Eller når vi skal holde en tale for en forsamling – Nogen kan så tro at de er forkerte, ‘og jeg kan jo mit stof, hvorfor tager jeg så sådan på vej…!?’
Vi tager ikke på vej, men vores system – vores sanse-følelser – er evig på vagt og har været det siden tidernes morgen. Vort system vil ha’ at vi skal overleve og når systemet oplever overvældende trussel, så vil vores system beskytte os, ved at sætte os i kamp-mode. Vi skal ikke dø.
Det er dog rigtig uhensigtmæssigt at være i ‘kamp-mode’ ved modtagelse af sine lørdagsgæster, eller til gruppe-uge-mødet eller til en eksamen. Kamp-mode producerer stress-hormon, der medføre at vi mister kontakten med vores følelser, får tunnelsyn, snapper efter vejret, og det vigtigste af alt at vi mister relationen. Når kamp-mode har taget os, er vi kun i relation med os selv og vores frygt; ‘jeg skal overleve!, jeg skal overleve!’. En angst som vi andre altså også mærker.
Tricket, når du får 8 gæster på besøg, der vil ha’ din opmærksomhed, eller der sidder 12 censorer i klasselokalet og stirrer dig i øjnene, er at omgøre ‘muren af mennesker’ til ‘en person af gangen’ – at flytte opmærksomheden fra ‘hæren på 8’ og koncentrer dig om et menneske og se dét. Sørg for at møde hende til venstre, så det mærkes. Connecter med hende, som man siger. Og så fra hende til en anden og connect dér – i et møde. Så forsvinder allert-følelsen og tillid opstår – modsætningen til angst.
- Vi stresser af de tusind ting vi ikke får gjort (muren), men mærker fryd når een sag er gennemført (connection).
Det er det samme der sker for en mand på et socialkontor. Han ser ikke den evt fine socialrådgiver – han ser ‘systemet, muren’ og går derfor i kampmode – truet, uden for rækkevidde. Det er så her at vi andre skal hjælpe ham eller hende eller barnet eller den voksne til at komme ud af kamp-mode, følelsen gennem at skabe reel connection og derved få dem tilbage til kroppen.