Om At Sky­de Sin Usik­ker­hed Ud Af Sig Selv..!

Lige­som man kan skæ­re i sig selv for at flyt­te opmærk­som­he­den over på noget hånd­gri­be­ligt, flyt­ter vi men­ne­sker også vores svæ­re følel­ser, vores usik­ker­hed og lave selv­værd over i hår­de udsagn, i iro­ni og ’ jeg er fuck­ing ligeg­lad’…

Fak­tisk hvis nogen plud­se­lig udbry­der ‘jeg GIDER ikke tale om dén nar, den lort, dé røv­hul­ler’ så er det ikke sik­kert at det over­ho­ve­det ER nogen røv­hul­ler, nogen nar eller lort, men at per­so­ner­ne ihvert­fald har sår­et den der beskyt­ter sig med hårdt pan­ser, stærk-mand-atti­ty­de – klar til fight. – der aldrig kan vin­des.

Det er svært at cope med et neder­lag, en afvis­ning eller at være bærer af lavt selv­værd. Der­for er det en almin­de­lig over­le­vel­ses-stra­te­gi at sky­de ube­ha­get fra sig og sige replik­ker der kan for­sø­ge at stål­sæt­te det sår­e­de og fjer­ne ube­ha­get.

Men for­di man siger bøs­se-svin, bil­lig luder og abe­røv så har man ikke hjul­pet hul­let i maven, følel­sen for­blir der. Den afhjæl­pes hel­ler ikke af tri­at­lon, af at pus­he biceps eller feste igen­nem – det sepa­re­re bare følel­sen og livs-førel­sen – sty­ret af følel­sen man ikke vil af – man er dens sla­ve, men tror at man er dens master…

De fin­des på enhver arbejds­plads, fol­ke­sko­le og i poli­tik. Trump er ikke andet og der­for kan han sam­le de andre med sår­e­de indre der har skub­bet sig væk fra sår­et og er ble­vet aggres­si­ve sata­ner der vil frel­se ver­de­nen for – ja, you name it, bøs­ser, jøder, mus­li­mer, sor­te, hvi­de og skot­ter med kilt.

En 18-årig dreng fra Leeds døde af unde­rer­næ­ring og mang­len­de sår­he­e­ling på en beskidt luft­madras i sid­ste uge, mens bed­ste­mor så tv og dren­gens mor for­tal­te ambu­lan­ce­fol­ke­ne at så kun­ne hun da ihvert­fald und­gå at tage på arbej­de – få sig en fri­dag og det kun­ne hun fan­me godt træn­ge til…

Hård­hed i musku­la­tur, i sprog, i ger­ning dæk­ker rig­tig rig­tig ofte over hul­ler i maven, dår­li­ge liv der er for­søgt skub­bet fra sig – dis-soci­e­ret – ikke mær­ket.

De hader Tho­mas Win­ding eller Mø med blø­de stem­mer – der skal neo-metal­li­ca, nit­ter og larm – ellers mær­ker jeg det – hul­let i maven jeg ikke vil ind­se – jeg er sgu ikke svans, blød­sø­den eller svag­pis­ser – men et øde­lagt men­ne­sker, der hvis man ser sån på det, kom­mer til øde­læg­ge det for rig­tig rig­tig man­ge, der udsæt­tes for den løgn – børn, kol­le­ga­er – og sam­fund…

Neg­li­ge­re­de følel­ser er det der fører til kri­ge og er den stør­ste trus­sel mod arbejds-triv­sel, men­ne­ske­li­ge opvæk­ster… og frugt­ba­re liv – du bor ikke upå­ag­tet under tag med sån en kol­le­ga eller mor…