Fordømmelsens Gave..!
At polariserer, at enes om hvem der er Får og hvem der er Buk er på mode og menneskeligt – hvem er ‘os’ og hvem ‘er de andre’. Der er ‘dét kendte’ og ‘det ukendte’ og det sidste er farligt. At selv-forsikre sig om sin egen rigtighed og de andres ‘forkerthed’ sniger sig ind i enhver dagligdags-tale over wienersnitzelen, i toget eller i Aarhus Lufthavn – det er da også fuldstændig umuligt at kommunen, dé andre og ihvertfald Lufthansa ikke har styr på – ih hvor er de forkerte.
Desværre følger denne selvforsikring også med ind i menneske-bedømmelse, i retsvæsen, i klasseværelser og til forældre-møder – har vi forkerte elever eller rigtige børn, har vi forældre der samarbejder eller modarbejder og i retsvæsenet; har vi lovbrydere eller gode borgere…
En underlig forekomst FØR retsvæsenet afgør straf om man er god eller ond, er de udredninger som politiet varetager – forhør. Det underlige hér at en forhørsleder ikke leder efter om den varetægtsfængslede er rigtig eller forkert, ond eller god, men forsøger at forstå ham, finde motivet og en måske nøgle til hvorfor en kriminel handling fandt sted. Denne motiv-ledning, ledelse efter dét forståelige hos den anklagede er en forhørsleders bedste våben. Enhver garvet forhørsleder fortæller – at netop ved ikke at lede efter dén forkerte, men redelige, om hvorfor noget gik galt, får den ene såkaldt forbryder efter den anden til at ‘bryde sammen’, samarbejde, åbne sig og vise – ‘Man jager et bæst og fanger et menneske !’ – for nu at citere Bent Isager-Nielsen een af danmarks kendte forhørsledere.
Samme motiv-ledelse og forsøg på at finde forsvar for ‘dén anklagede’ ses ikke i kommuner, når der skal ‘underrettes’ som det hedder, når der er bekymring for et barns trivsel og kommunerne ønskes indover for evt at afhjælpe børne-misrøgt, overgreb eller dysfunktion. Udredningerne skrives som en bevisførelse på forældre-svigt og argumentere for indgreb – et fordømmelses-skrift set fra forældres side – hvorfor en fjende er født og et ringe forældre-kommune-forløb tager sin begyndelse – og for barnet – tak for kaffe – hjulpet når ens forældre udstødes og udstilles..?
Tænk hvis man kunne lave udredninger og møde med belastede borgere så de følte sig set og endda forsvaret SAMTIDIG med at bekymringen om deres barns tarv blev afsendt så hjælp kunne indtræde. For nogen er dén praksis lykkedes så både en mor og far for første gang oplevede sig sét og forsvaret – og ikke fordømt – og fik hjælp.
Ledere fra andre tider havde credoer at lede ud fra – eet af dem lød; ‘de handlinger vi iværksætter skal skabe største frugtbarhed’ – kloge ord – hvad er mest frugtbart ‑at hægte en familie af i en børnesag eller at skabe et samarbejde fordi man sér og forstår, – udfaldet bestemmes af intentionen – fra behandleren, underrettelses-skriveren, forhørslederen.
Som politiinspektør Kim Kliver fortalte mig i forbindelse med en filmoptagelse; Tænk at det er efter forhør, der har afstedkommet lovens strengeste straf, at dén dømte skal standse mig på vej ud af forhørslokalet og takke mig, fordi det er første gang at han har oplevet at nogen har set ham – det ville sgu ha’ været en god ide at det var sket noget tidligere..!