Delings-Gaven..!

Da jeg kom i fjern­syn og blev én per­son på gaden og én i tv, så ske­te der noget med mig der for­an­dre­de dén jeg var. Jeg kom i bog­sta­ve­lig­ste for­stand til at se mig ude­fra, ikke at jeg sad og så mig selv på tv, men min hjer­ne begynd­te at se dét de andre måske så, ‘som var ham fra tv’ og ikke ‘mig fra Hvi­d­ov­re’. Jeg begynd­te at for­hol­de mig til mig selv, hvor­dan jeg kun­ne ople­ves og måske skul­le ople­ves. For at gøre en lang histo­rie kort så fik det dra­sti­ske impli­ka­tio­ner for mig, ikke at jeg ønsker at være synd for, for det er mere fæno­me­net, ’at kom­me i spot­light’, jeg synes jeg har fået øje på, er et tids­fæ­no­men med kom­pli­ka­tio­ner. For jeg tror ikke at jeg er den ene­ste, jeg ved det, spørg andre der i ung alder ’plud­se­lig’ bli­ver alle­mands medie-per­so­ner. Der sker noget grund­læg­gen­de når man ses ude­fra, som destru­e­rer dét man kal­der ‘sit flow’, – at være i gang med livet, at tage bus­sen, toget, tage til boks­ning eller bachel­or, man bli­ver nu både den der spil­ler fod­bold OG ser sig selv ude­fra hvor­dan man kan ople­ves spil­len­de fod­bold. ’Flowet’ destru­e­res og split­tes og selv-opmærk­som­he­den træ­der ind. Måske er det én af de vig­tig­ste grun­de til at vi står med så rig­tig rig­tig rig­tig man­ge men­ne­sker med lidel­ser i sin­det, for­di tid­li­ge­re tiders ’ikke-tænk­ning på sig selv’ i dén grad er ble­vet erstat­tet med ’at rå-tæn­ke på sig selv’ og tæn­ke sig godt om, tage de rig­ti­ge valg og ikke de for­ker­te – vi skal ska­be os selv – for vi ér ikke – og ellers går det galt og hvad tæn­ker de andre..!? Vores ’tag dig sam­men og gør det rig­ti­ge tid’ tvin­ger hjer­ner til at bedøm­me sig, måle sig og se sig med new public mana­ge­ments mikro-mana­ge­ments øjne – er jeg nu god nok, hvad tæn­ker de andre. At lig­ge på en græs­plæ­ne eller i en sam­ling kod­ri­ve­re og duf­te mar­ker­ne og tæl­le fly­ve­ma­ski­ner er så meget pas­sé og for­ri­ge århund­re­de. Du skal tæn­ke om dig selv. Ska­be dig selv. ‘Bran­de’ dig, gøre dig til og se ud. Måske den vir­ke­li­ge årsag til man­ge, man­ge, alt-for-man­ge psy­ki­ske lidel­ser i sen-moder­ni­te­ten, – at vi er ble­vet split­tet, fra bare at være. At ’gøre ikke noget’ og ’tæn­ke ingen­ting’ er spild, for­kert, det onde – men selv-tan­ker­ne bela­ster vores hjer­ner og selv­fø­lel­se, så vi ikke kan sove eller mær­ke glæ­den ved at leve. Vi er ble­vet split­tet – og lost.