Delings-Gaven..!
Da jeg kom i fjernsyn og blev én person på gaden og én i tv, så skete der noget med mig der forandrede dén jeg var. Jeg kom i bogstaveligste forstand til at se mig udefra, ikke at jeg sad og så mig selv på tv, men min hjerne begyndte at se dét de andre måske så, ‘som var ham fra tv’ og ikke ‘mig fra Hvidovre’. Jeg begyndte at forholde mig til mig selv, hvordan jeg kunne opleves og måske skulle opleves. For at gøre en lang historie kort så fik det drastiske implikationer for mig, ikke at jeg ønsker at være synd for, for det er mere fænomenet, ’at komme i spotlight’, jeg synes jeg har fået øje på, er et tidsfænomen med komplikationer. For jeg tror ikke at jeg er den eneste, jeg ved det, spørg andre der i ung alder ’pludselig’ bliver allemands medie-personer. Der sker noget grundlæggende når man ses udefra, som destruerer dét man kalder ‘sit flow’, – at være i gang med livet, at tage bussen, toget, tage til boksning eller bachelor, man bliver nu både den der spiller fodbold OG ser sig selv udefra hvordan man kan opleves spillende fodbold. ’Flowet’ destrueres og splittes og selv-opmærksomheden træder ind. Måske er det én af de vigtigste grunde til at vi står med så rigtig rigtig rigtig mange mennesker med lidelser i sindet, fordi tidligere tiders ’ikke-tænkning på sig selv’ i dén grad er blevet erstattet med ’at rå-tænke på sig selv’ og tænke sig godt om, tage de rigtige valg og ikke de forkerte – vi skal skabe os selv – for vi ér ikke – og ellers går det galt og hvad tænker de andre..!? Vores ’tag dig sammen og gør det rigtige tid’ tvinger hjerner til at bedømme sig, måle sig og se sig med new public managements mikro-managements øjne – er jeg nu god nok, hvad tænker de andre. At ligge på en græsplæne eller i en samling kodrivere og dufte markerne og tælle flyvemaskiner er så meget passé og forrige århundrede. Du skal tænke om dig selv. Skabe dig selv. ‘Brande’ dig, gøre dig til og se ud. Måske den virkelige årsag til mange, mange, alt-for-mange psykiske lidelser i sen-moderniteten, – at vi er blevet splittet, fra bare at være. At ’gøre ikke noget’ og ’tænke ingenting’ er spild, forkert, det onde – men selv-tankerne belaster vores hjerner og selvfølelse, så vi ikke kan sove eller mærke glæden ved at leve. Vi er blevet splittet – og lost.
