Arousel..!
Vi må tale om ‘arousel’, et engelsk ord for ‘oprørt’, ‘stresset op’, ‘panik’ – men et ord der udtrykker følelsen af ‘aroulsel’, Den kropslige fornemmelse som de proff kalder det. Der er en følelse når man bliver bange, chokeret, overrasket – eller forladt – og dén følelse sætter sig i kroppen og er en interessant og underbelyst historie…
En vandscooter ‘kommer til’ i kådhed eller i ja hvad… at sejle ind i en båd med to amerikanske unge kvinder der dør. Det er forfærdeligt og en sag kører og mange år i fængsel er nok udgangen, men ikke ikke indgangen til fortællingen, for fængsler har der været nok af før episoden i københavns havn, det var ‘et grimt barn’ der var på orlov fra netop fængsel der førte båden og vennerne der var med, var også ‘den slags’ med noget vi ikke taler om, arousel…
Spørg din lokale psykiater eller lokale kriminolog om adhd i danske fængsler og spørg dig selv hvordan opstår, også sån opmærksomhedsforstyrrelser i præsidenter i amerika eller i allerede nu indsatte i danske fængsler. Får man adhd i fængslerne, hverves det til session eller opstår en forstyrret hjerne gennem ‘arousel’ – urolige baggrunde, en deprimeret mor eller en stressplaget familie med måske voldsproblemer som ventil.
Der er altid noget der kommer før noget andet. Ting sker ikke ‘bare’, hverken i dramaer på lærredet eller i livet. Dét kausale princip er godt at følge da det gør een til detektiv istedetfor fordømmer – hvorfor opfører hun sig sån, kunne der være en grund til hendes elendige beslutninger. Det er der med rigtig mange risiko-speedbåds-førere, solo-ulykker med biler,både og hvor der er vold i ægteskaber, vold mod børn eller når en ung kvinde grov-æder eller undernærer sig eller skærer sig i armen, der er noget der kommer før. Noget som udførerne ikke kan komme ud af…arousel…
Hvis du har oplevet dramatiske scener som barn eller hvis stemninger omkring dig var belastende, føler din krop arousel, allert. Kroppen kan gå helt i chock, smelte sig ned og forblive under dynen i hele livet. Freeze, låst af en arousel der har besat kroppen og blir, ja, det hele, låst. Du kan forsøge at flygte fra spændings-ophåbningen gennem ud-ageren, gi den gas med speedbåde eller med stoffer, øl eller opioder – jeg vil væk fra min krops arousel der er der hele tiden og har været der måske fra spæd.
Vores krop er forskellig, har forskellige udgaver af os selv. Vi kan ha’ en krop i ro, i anspændthed, i kamp, i stivnethed eller i opgivelse af hver en muskel og led, men vi ser ikke sån på det. En krop er en krop, så og så høj, body-indeks, brune og blå øjne, vi måler ikke arousel. Det er både dumt og dyrt og lidelses-producerende – for ubehandlet arousel forårsager skade, i Københavns havn, i ægteskaber, på arbejdspladser og fylder i psykiatrien der fyldes med psykofarmica – men hjælper det den kropslige iboende arousel ?
Engang var der på hver en egn af det mørke jylland en mand eller kone med gode hænder. De kunne eet og andet sagde man og det de gjorde var det som idag ingen pladser har i psykiatri, i somatikken eller i kriminalforsorgen – at man behandler den kropslige arousel – spændings-tilstanden inde imennesket der har sat sig som kødelige sten af frygt-knuder af indemurret låsthed fra déngang der var chok, overgreb eller alarmerende forladthed, som sætter spor.
I dag går vi til fitness, tager kunstig sol og går i swingerclub. Men vi præsenteres ikke for mærkelige mænd og kvinder der rør’ os så gamle ‘araousel-knuder’ smelter. Tænk hvis en lille dreng med opmærksomhedsfortyrrelse var blevet mødt med hænder der smeltede hans uro-skabende indre knuder, så han kunne sove uden frygt. Og tænk hvad handicapafdelinger kunne spare i vores land hvis unge mænds dødskørsler forårsaget af arousel blev taget i tide. Inden kørestolen til den lammede skulle køres frem eller at en ung mænd skal i endnu længere fængsel fordi hans arousel aldrig var blevet mødt, før end i Københavns havn.