Begejstring..!
En kursist jeg har, fortalte mig om en lærer i folkeskolen han havde haft, der brød ud i vild, larmende begejstring når det var lykkedes en elev at danne en sætning på tysk. ‘Hvilken udsøgt sætning, hvilken fantastisk meningsfuldhed..!’ Og roste og fremhævede sætningens betydnings-givelse. – Det var ret usædvanligt dér i Vestjylland, med den mærkelige lærer der var iklædt tøj fra fyrrerne og ydermere fortalte eleverne at hvis de bare var aktive i hans timer så behøvede de ikke læse hjemme så var de klare til hele verden…
Det gjorde noget ved eleverne med den udbruds-begejstrede lærer, som min kursist siger det; ‘det fik een til at få lyst til at opnå sån et udbrud af lovsang og saliggørelse’. Så på trods af faget ‘tysk’ ikke var det man gik rundt og fandt som det mest spændende i denne verden, så blev det det og at sætningsdannelser var smukke, bibragte til storhed, mening.
I dagens avis er der refereret af en omfangsrig undersøgelse der fortæller at hver tredie elev keder sig i folkeskolen og at kedsomhed fører til stress og kan være sundhedsskadeligt. Der er da sørme nogen som ikke har haft den vestjyske lærer med begejstrede udbrud i skolen. Og mere end det…
Når undervisning tilrettelægges gøres det efter pensum, som ministerier lægger ud og som skolerne skal følge, at undervise er at undervise i pensum. Og det kedelige her at kommunikationen er eenvejs. Ministeriets folk sidder med slut-resultaternes ønskeliste – hvad eleverne skal kunne – stave, regne, it og kristendom – og når det er hældt på dem og der er afholdt prøver i det så kan der krydses af – mission completet. Dé der så falder fra eller dropper ud er kedelige typer uden stamina, luddovne eller menneske-arter der mangler robusthed. Hvorimod de kedelige elever der kan udholde kedelig pensum-undervisning og bestå – består og får stillinger i undervisningsminsteriet, hvor de kan forblive kedelige og lave pensummer.
I kommunikation er der to tilstede; den der tales til og den der taler. Siden ruder konges tid har det været meningen at ‘taleren’ rammer noget som ‘modtageren’ kan få gavn af – ikke bestemt af taleren, men af modtageren – det er altså publikum der må bestemme om det er god undervisning, om noget er kedeligt eller ej.
Når vi smider mobiltelefoner ud af unervsningslokalerne er det ikke fordi ‘de ødelægger ‘den gode undervisning’, men fordi undervisningen er kedelig og ikke gjort af vestjysk begejstrende grundstof, men pensum.
Undervisning handler ikke om at hælde EU’s grundprincipper ned i 22 elevers hjerne, men om at vække elever til livsbegejstring, til at skabe, til at deltage, til at turde. Den hurdle kan til tider være svær, når børnenes forældre ved gud også er kedelige og kun kan tale om den store bagedyst og tilbud i Fakta.
Problemet idag er at sånogen lærere som vores udbruds-begejstrede tysklærer skal gå imod ministeriets pensums-krav og selv må overleve både folkeskoles kedsomhed og seminariets. Og lærerværelserets…
Menneske-vækkelse sidder ikke pensum.mapper eller powerpoints, men i begejstring, i følelse, men hvem kan bemestre den hvis man selv er født som en grå mus eller i undervsingsministeriet der kræver at man har været røvkedelig siden man satte sine ben i skolen.