Post­mand Per Og Pæne Piger..!

I Nor­ge har de opfun­det en meto­de der får OCD-patien­ter hel­bredt på 4 dage. Man tager dem sim­pelt­hen ind i fire dage og laver ‘Expo­su­re-tera­pi’ på dem – og det vir­ker. Det er sør­me rig­tig godt for de børn, unge og ældre, der får lidel­sen, at de kan afhjæl­pes, lige­som ikke mindst at det er her­ligt for de pårø­ren­de at 4 dage og så er dén ged bar­be­ret – det var ikke vær­re – hvad det ellers nemt kan føles, når et for­løb i psy­ki­a­tri­en køres a la nor­mal – år..! Stak­kels pårø­ren­de, stak­kels kære­ster, søstre, mødre, fædre – når een er ramt ram­mes alle…og når det så tager år…

Men den Nor­ske opda­gel­se ræk­ker vide­re end til OCD – den åbner op for en tænk­ning, et prin­cip og en hand­ling der måske kan få vid­træk­ken­de kon­se­kven­ser. ‘Vi taler ikke om det – vi gør det-teo­ri­en’, ‘og gør det nu..!’…

Almin­de­lig­vis når lil­le-mul­le eller sto­re skal gen­nem psy­ki­a­tri­en, kan man godt tage ven­te-støv­ler­ne på. Og når man har haft et møde med psy­ki­a­te­ren eller psy­ko­lo­gen, skal man rin­ge igen og bestil­le en ny tid, til om tre uger eller om halvan­den måned. Og så’n går ‘behand­lin­gen’; med måne­ders inter­val ‘får man en snak, om hvor­dan det går siden sidst’, om pil­ler­nes dosis er den rig­ti­ge og ‘ha’ det nu godt, og så ses vi igen om en måned..!’ Tak skæb­ne, men det er i grove træk, hvor­dan behand­lin­ger ser ud; soma­tisk eller psy­ki­a­trisk – med min­dre alt­så man ind­læg­ges – hvil­ket syste­met ønsker at und­gå – for at spa­re sen­ge­plad­ser.

Hvad nu hvis det er ham­ren­de for­dy­ren­de med den­ne post­mand Per model, hvor der bestil­les nye tider, kom­mer fle­re på ven­te­li­ste, kalen­der-sæt­tes møde på møde. Hvor lægen går fra ene til den anden i hal­ve timers modul, ski­ver jour­nal – og hvor bus­ser­ne kører med patien­ter til og fra, og far kører, og mor kører – og ven­te, ven­te, ven­te – med fami­li­er der går i stå – kon­stant i bekym­ring – for slet ikke at tale om ener­gi-niveau­et under sådan en tur­nus..!

Hvad om det nor­ske prin­cip toges til inspira­tion for frem­ti­dig ‘behand­ling’ – inden for læge­ver­de­nen og i det hele taget, job­cen­tre, rus­mid­ler og ste­der hvor folk træn­ger til hjælp, til råd­giv­ning, til lin­dring. ‘Vi gør det – vi gør dig fær­dig med det sam­me!’, ‘Du kom­mer ind her og vi kører dig igen­nem på fire dage – så er der skif­tet spor, og nu er du ikke læn­ge­re i køen og skal rin­ge og rin­ge om ny tid. Een min­dre i køen – i gang med livet…