Belastning og Befrielse..!
Vi ser ikke så’n på det, men burde. At mennesker ikke har problemer, men belastninger. Den store forskel her er, at problemerner bor inden i os, hvorimod belastninger er noget udefrakommende, der trykker og maser og tvinger os i hegnet, så vi ikke kan få luft.
Sådan er det rent faktisk. Med et halvt spejder-øje kan man se, om et menneske ‘snapper efter vejret’, eller om det har fri tilgang til at tage en ordentlig mundfuld af luften, ilten – dét vi lever af. At se belastning som vægt – cement og tungsteen, der presser een i dørken, så man faktisk bliver mindre, end man er – mast til uigenkendelighed.
Hvis man ser på et menneskes udfordringer som belastninger, er der den gode nyhed forbundet med ordvalget, at man kan stille spørgsmålet – hvordan kan vi dog få dén belastning væk, skubbet eller styrke-gøre os selv, så vores krop, vejr og mentale kan modstå presset – dét vi kalder at blive robuste.
Men vi ser ikke på hinandens udfordringer som belastnings-fænomener. At en chef er en belastning, at ens mand er det. At jobbet er det, eller at min reaktion på jobbets krav er ryggesløs og burde kræve modvægt, modsvar – modighed. – Vi kan bære åg og kors og få uendelige psykosomatiske følger; stress-reaktioner, diagnoser og selvmedicinering i form af kage, øl og lotto-spil. Eller dem fra lægen; søvnpiller, lykke-ditto eller andre piller der italesættes. Dét bliver italesat, men ikke belastningens navn.
Vi er belastede, og derfor spiller vi med vores helbred – for at få luft, få et kvarters frikvarter for belastningens tyngde eller manglende søvn. Vi ser på problemer og ‘taler om det’, men går ikke direkte i kroppen og siger, at en belastet krop hverken tager gode beslutninger, leverer gode præstationer eller får lange liv.
Det må være det næste: at vi begynder at se på tyngdekraften – ikke på jordskorpen, at se på menneskekroppen og lære os selv og hinanden at blive super-helte udi at få belastningerne væk, eller at opdage at vi kan pushe belastninger tilbage. Jeg vil ikke ha’ åget – det er ikke mit og skal aldrig blive det.