For­an­der­lig­he­dens lov:

De før­ste frø fra træ­er­nes blom­ster er lan­det på have­bor­det i den gam­le have, kastanjer. Åh nu ven­der det. Om lidt er det træ­er­nes bla­de, der lan­der i tagren­der på veje og dæk­ker par­ker­nes plæ­ner.
Hvad nu hvis det er sådan det er; at alt fly­der mel­lem til­stan­de, der køres op, der køres ned, til­træk­ning og fra­stød­ning, års­ti­der­nes skif­ten, dag og nat.
“Det sta­bi­le” fin­des ikke og skal ikke fin­des. Vi skal lære at gå med det. Dur til mol, lang­somt til hur­tigt. “Være til”, “ikke være”. Alt rej­ser bare – mel­lem til­stan­de, oppe og nede, ude og inde, tung og let – og sådan skal det være, på rej­sen.