Beskyt­tet For Livet

Man kan ikke und­slå sig. Noget bli­ver ikke som man reg­ne­de med; mai­len kom ikke frem, bro­en var oppe, toget var nede. Man bli­ver sur, ban­der over vej­ret, DSB og mail­pro­gram­mer­ne og sen­der mai­len igen – suk, støn. Men men­ne­sker opfø­rer sig hel­ler ikke som for­ven­te­ligt eller til­lært – søde, for­nuf­ti­ge, begri­be­li­ge – eller som aftalt. ‘Plud­se­li­ge råber de af én og man har INTET gjort..!’ ‘Man kører dér i tra­fik­ken og så bum så kører idi­o­ten op for­an én høj­re om – og det er end­da ulov­ligt!’. Livet bli­ver ikke som for­ven­te­ligt eller dét vi har lært at for­ven­te; man vil kys­se pigen, men hun vil så ikke kys­se én. Man vil være en satans karl, men ens evne fal­der dét kede­li­ge sted på en mand og så som så med satan. Bum – udfor­dring, kon­flikt, – hvad så..!? I vores tid skal alt være godt; ‘just eat’, ‘you can reach eve­ryt­hing you dream of’, ‘alle har talent’ og med sån én mar­ke­dets hon­ning­ta­le i for­vent­nings-hjer­ne-cen­tret, ska­bes der vold­som­me clas­h’s mel­lem dét for­ven­te­de og rea­li­te­ten. Alle hav­de ikke talent viste det sig.. Man kom ikke ind på stu­di­et, han vil­le ikke ha’ én, lea­sing-afta­len var ikke så klar som man tro­e­de. Clash, bum, bang! At være u‑skolet – i sam­men­stød, i clashet mel­lem det for­ven­te­de og dét som livet til­stø­der med, er fata­lt. Det får før­ste lil­le bebs der møder dét uven­te­de, til at løbe skri­gen­de hjem og gem­me sig under dynen, det blev ikke som for­ven­tet – hjælp! Og dér under dynen kan bli­ve i man­ge år – beskyt­tet for livet og und­gå ‘alt det som er far­ligt og laver bum, clash, bang’. At møde men­ne­sker, udfor­drin­ger eller situ­a­tio­ner hvor der kan kom­me, mod­stan­den. Evnen til at kæm­pe, trods mod­stand, for­hin­drin­ger, for­styr­rel­ser, over­ra­skel­ser og emo­tio­nel arous­al, er dén evne og styr­ke man laver hel­te af. På trods af at livet ikke er lut­ter åbne lan­de­ve­je og lag­ka­ge, ‘kun­ne hun kæm­pe’, ‘kun­ne han klø på’ – og lyk­ke­des. At ska­be en kul­tur af men­ne­sker, der sen­der tons­vis af smileys på deres sms’er, men ikke kan hånd­te­re livs-mod­stan­de, emo­tio­nel­le kon­flik­ter og at kæm­pe, er en novi­ce-kul­tur. De uprø­ve­des kul­tur, der giver op efter et kvart for­søg – ‘det er svært..!’ En stak­kels kul­tur hvor læren er ble­vet, at man skal beskyt­te sig for livet, og gi’ op inden man over­ho­ve­det er begyndt. Man lær­te aldrig at kæm­pe. For­di man lær­te at alle vil­le elske én og at livet er uden bang, clash, bum!